La Buca degli Artisti

"Kunstnerens hule"

Den direkte oversættelse af La Buca degli Artisti er kunstnernes hule. Ingen havde nok ventet, at navnet ville komme til at matche restauranten, gæsterne og atmosfæren så godt. Det var Ellis og Ettore Lolli, der startede restauranten i 1988 med ambitionen om at lave rigtig italiensk mad. Det skulle ikke være med de finere restauranters kraftige inspiration fra det franske køkken og heller ikke, hvad der var forbundet med ”Menu Turistico”.

Det, som Ellis og Ettore ville, var at lave en restaurant, som de selv gerne ville besøge. 
Nu er de her kun i ånden og afbilledet på Peter Carlsens flotte maleri på endevæggen i restauranten.  Her smiler de til gamle venner, stamgæster og ser til at linjen holdes. I dag er det næste generation, der har taget over, i form af sønnen Guido. Han har siden 2007 drevet familien Lollis restaurant godt hjulpet af det trofaste personale. Til at hjælpe sig i restauranten er også flere af Ellis og Ettores børnebørn.

menukort

La Buca - Over 30 år med fantastisk mad

Menukortet er alsidigt med  fokus på hjemmelavet pasta, kvalitetsudskæringer og fisk.
For os er det kvaliteten af råvarerne, som skal bære retten igennem. Vores leverandører er derfor blandt de bedste og uden deres støtte, kunne det ikke lade sig gøre.


Vores retter er lavet med omtanke og med en håndværksmæssig kunnen i køkkenet. Vi skuer til de regionale egnsretter, men laver dem på vores måde. Vores ønske er at ramme det samme landlige køkken, som vi selv elsker at frekventere i Italien. Det er et køkken, der har sine rødder i traditionen, håndværket og råvarerne, og formår at finde sin egen stil. 

Der er både Nonnas gnocchi med spinat, de veltilberedte jomfruhummere med peperoncino og La Bucas signaturret; Lammeryg med rosmarin.

Vine i særklasse

På La Buca er vi mere end  almindeligt glade for vin. Kigger man i vinkortet, vil man måske mene, at det har taget overhånd. Den lette løsning er et lille vinkort, men vi er interesseret i at kunne servere fantastiske vine fra vinbønder, hvor det ofte kun er muligt at købe ganske få flasker. 
Derfor er der brug for mange forskellige. Nogle bliver måske udsolgt – og så er det bare at vente på næste årgang. Men vi opdaterer ofte vinkortet, og har det liggende online, så man kan studere det i ro og mag.

Vi prøver at ramme både dem, der leder efter en god vin til prisen samt dem, som leder efter vine som ikke findes andetsteds og til fordelagtige priser. Vi sætter en ære i at kunne servere fine vine til en god pris og mottoet er: Man skal ikke flåes for at drikke en god vin.

Bliver udvalget for meget, eller vil man prøve noget nyt, så er der altid hjælp at hente hos vintjeneren. Det er bare at spørge. Så kan vi sammen finde frem til den vin, som passer din smag, passer til maden og som rammer det niveau som ønskes.

Vine serveret på glas er også en mulighed, og de står først i vinkortet. Vil man have lagt en vinmenu til de valgte retter, så skal vintjeneren nok sammensætte et velsmagende glas til hver enkel ret.

107-_OSR1537

Opdag smagen af La Buca

La Bucas menu er en autentisk smagsoplevelse, og vores italienske kokke arbejder hver dag på at skabe retter, hvor råvarerne får lov til at smage igennem.

Er I mere end 7 gæster, så vil vi gerne vide på forhånd, hvad I ønsker at spise. Derfor er muligheden ved online booking begrænset til 7 personer. Er i flere så ring til os på telefon 38 33 20 22 og vi er klar til at hjælpe eller se mere på vores selskabsside

Vi har ingen faste tidsbegrænsninger på bordbestillinger (seatings), men hvis I på forhånd ved, at I kun skal bruge bordet i kort tid og fx skal nå i teatret eller biografen, så vil vi selvfølgelig gerne vide det. Der er derfor mulighed for at vælge kort seating (to timer) eller lang seating (hele aftenen).

menukort